Hvem ejer egentlig din hjemmeside?

Koden og designet

Efter ophavsretslovens § 1 har den, der frembringer et værk, ophavsretten til det, og edb-programmer regnes som litterære værker. En hjemmesides kode er altså beskyttet, og det samme kan designet og teksterne være.

Der er én undtagelse, men den hjælper ikke dig som kunde: efter § 59 overgår ophavsretten til et edb-program, som en ansat laver i sit arbejde, til arbejdsgiveren. Det betyder, at bureauet ejer det, dets ansatte skriver. Det betyder ikke, at du som kunde ejer noget. En freelancer eller et bureau er ikke din ansat.

Du får derfor kun rettigheder ved aftale. Efter § 53 kan ophaveren overdrage sine rettigheder helt eller delvis, men har man fået lov til at bruge værket på én måde, giver det ikke ret til at bruge det på andre måder.

Brugsret er ikke det samme som at eje

Har du kun en ret til at "bruge hjemmesiden", er det ikke sikkert, at du må:

• flytte siden til et andet webhotel,
• få et andet bureau til at rette i koden,
• kopiere dele af den til en ny side.

Selv hvis ophavsretten er overdraget, siger § 56, at man ikke må ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Derfor skal det stå i aftalen, hvad du må.

Tekster og billeder

Tekster følger samme regler som koden: den, der skriver dem, har ophavsretten, medmindre andet er aftalt.

Billeder er beskyttet uanset kvalitet. Efter § 70 har fotografen eneret til et fotografisk billede i 50 år efter det år, billedet blev taget. Har du betalt en fotograf, ejer du ikke automatisk billederne. Du har den brug, I har aftalt.

Stockfotos er licenser. Licensen tilhører den konto, der har købt den. Har bureauet købt billederne på sin konto, så spørg, om licensen følger med, hvis du skifter.

Domænet

Et .dk-domæne ejer man ikke. Man har en brugsret. Efter Punktum dk's vilkår er det registranten, der har aftalen med Punktum dk, og kun registranten kan overdrage domænet eller skifte registrator. Det gælder også efter de nye regler fra 1. juli 2026, hvor nye .dk-domæner købes gennem en registrator. Hvordan du køber domænet i dit eget navn, står i guiden om .dk eller .com.

Står dit bureau som registrant, er det bureauet, der har brugsretten, og du skal have deres hjælp til at flytte. Det samme gælder .com, hvor det er den registrerede indehaver, der har rettighederne.

Du kan selv slå op, hvem der står som registrant af et .dk-domæne, på punktum.dk.

Wix og Squarespace

Hos Wix og Squarespace ejer du dit eget indhold, men platformen ejer koden og skabelonerne. Wix skriver, at Wix' eget indhold kun må bruges på Wix og ikke må flyttes ud af platformen. Squarespace kan eksportere en del af indholdet til WordPress, men ikke stil-indstillinger og egen CSS, og flere sidetyper kommer ikke med. Vil du væk fra en platform, så læs sådan flytter du din hjemmeside.

Du kan altså tage tekster og billeder med. Selve siden kan du ikke.

Hvad der skal stå i aftalen

• Om du får ophavsretten overdraget, eller om du får en licens, og om den er tidsbegrænset.
• At du må ændre siden, flytte den til et andet webhotel og lade en anden udvikler arbejde videre.
• At du får koden, adgangskoder og en kopi af siden, når den er færdig, eller hvis samarbejdet stopper.
• Hvem der har licenserne til billeder, skrifttyper og betalte plugins.
• At domænet registreres i din virksomheds navn.
• Hvornår rettighederne overgår til dig, fx når fakturaen er betalt.

Hvis bureauet lukker

Går et bureau konkurs, er dets rettigheder og eventuelle domæner i dets navn en del af konkursboet. Har du en skriftlig aftale, en kopi af koden og står du selv som registrant af domænet, står du langt stærkere. Uenighed om et .dk-domæne kan klages til Klagenævnet for Domænenavne.