Mikkel Manniche
Dansk English Deutsch

TPOnlineMedia.com

Jeg har bygget hele det digitale fundament for TPOnlineMedia: hjemmesiden på dansk, engelsk og tysk, et administrationspanel og et automatisk website-tjek, der viser, hvad der er galt med en hjemmeside, skrevet så alle kan forstå det.

Next.js Supabase Edge Functions Tilgængelighed Besøg sitet
tponlinemedia.comScroll i vinduet
Hele forsiden på TPOnlineMedia.com

Udfordringen

Sitet skulle fungere uden en server, der skal drives og vedligeholdes. Samtidig skulle det være hurtigt, tilgængeligt og kunne findes af søgemaskiner på tre sprog.

Hjemmesiden

Hjemmesiden er en statisk eksport uden egen backend. Henvendelser går direkte fra browseren til Supabase, hvor den offentlige nøgle kun kan lægge noget ind, aldrig læse kundeoplysninger ud.

I september byggede jeg sitet om til et mørkt design med én skrifttype hele vejen igennem.

Website-tjekket

Man skriver en adresse og får en rapport med målinger fordelt på fem kategorier: SEO, hastighed, sikkerhed, teknik og konvertering, skrevet så den kan læses uden at kunne kode. Rapporten peger selv på, hvad der bør rettes først.

Sådan kører et tjek7 trin · samme motor som valideringen

  1. Adresse og e-mail valideres, og et skjult felt fanger robotter uden at give dem en rapport
  2. Forsøget reserveres i databasen først — 4 pr. e-mail i timen, 8 pr. IP, 10 pr. domæne, 150 i alt, ellers afvises det med det samme
  3. Siden hentes sikkert, https først og http kun hvis https fejler; robotbeskyttelse fra Vercel eller Cloudflare genkendes og gives videre til holdet i stedet for at tælle som en fejl
  4. Robots.txt, sitemap, favicon, https-omstigning og komprimering hentes parallelt med selve siden
  5. Målingen regnes om til bestået/delvist/fejlet pr. tjek, og til en score for hver af de fem kategorier
  6. Rapporten gemmes, og Googles PageSpeed-måling hentes bagved, uden at den besøgende venter på den
  7. Rapporten sendes på kundens eget sprog, og en engelsk note lander samtidig hos holdet

Samme motor kører, når kunden bruger sitet, og når valideringen holder tjekket op mod en uafhængig måling.

Før tjekket gik live, blev det holdt op mod en uafhængig browsermåling af 22 rigtige websites. I den sidste kørsel stemte 548 af 550 målinger. De to, der ikke stemte, skyldtes en side, der sender sin sikkerhedsheader forskelligt fra gang til gang.

Administrationspanelet

Panelet samler henvendelser fra alle tre sprogversioner, pipeline, kalender og trafik, som måles uden cookies. Svar sendes fra panelet, og kundens svar lander i samme tråd.

Lead-værktøjet til Tyskland er en ringeliste, ikke et mailværktøj. Kold B2B-e-mail kræver forudgående samtykke efter UWG §7, mens opkald til virksomheder må ske ud fra formodet samtykke.

Resultater

Forsiden gik fra 11,3 MB til 1,9 MB ved at skifte 13 skærmbilleder fra PNG til WebP i samme størrelse, uden synlig forskel.

Kontrasten er målt automatisk på alle 28 sider og over 7.000 tekstfelter, uden ét under kravet. Alle sider er testet med et automatisk tilgængelighedsværktøj på computer- og telefonbredde uden fejl.

Sitets sikkerhedsregel for, hvilke domæner der må hentes indhold fra, blokerer nu alt andet, efter at 33 sider på tværs af alle tre sprog blev gennemgået i browseren uden en eneste overtrædelse.

0/ 550

Målinger stemte overens med en uafhængig browsermåling af 22 rigtige sites

0

Tilgængelighedsbrud fundet med axe på alle 28 sider, ved 1440 og 390 px

0

CSP-overtrædelser på 33 sider på tværs af alle tre sprog, gennemgået i WebKit

Skriv til mig