Reglen
Cookiebekendtgørelsens § 3 siger, at man ikke må lagre eller få adgang til oplysninger i brugerens udstyr, hvis brugeren ikke har givet samtykke efter at have fået fyldestgørende information. Det gælder ikke kun cookies, men også fx localStorage og pixels.
Undtagelsen står i § 4: samtykke kræves ikke, når lagringen er påkrævet for at levere en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om. Myndighederne kalder det »teknisk nødvendige« cookies.
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med cookiereglerne. Datatilsynet fører tilsyn med den videre brug af personoplysninger efter GDPR. Et cookiebanner skal leve op til begge dele.
Hvad siden ellers skal oplyse, fx CVR-nummer og privatlivspolitik, står i guiden om, hvad der skal stå på en virksomheds hjemmeside.
Hvad er teknisk nødvendigt?
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen nævner i deres fælles vejledning disse eksempler på teknologier, der ikke kræver samtykke:
- Login og brugervalidering.
- Indkøbskurve i en webshop.
- Valg, brugeren selv har truffet, fx sprog eller skriftstørrelse.
- Sikkerhed og fordeling af trafik mellem servere.
Statistik er ikke teknisk nødvendigt. Vejledningen skriver direkte, at du skal indhente samtykke, hvis du bruger cookies og lignende teknologier til at generere besøgsstatistik. Den danske bekendtgørelse har ingen særlig undtagelse for statistik.
Kræver det samtykke?
| Hvad din side gør | Samtykke før brug? |
|---|---|
| Login og brugervalidering | Nej, teknisk nødvendigt |
| Indkøbskurv i en webshop | Nej, teknisk nødvendigt |
| Brugerens eget valg, fx sprog | Nej, teknisk nødvendigt |
| Statistik med cookies, fx Google Analytics | Ja |
| Annoncepixels, fx Meta Pixel | Ja |
| Indlejrede videoer, fx YouTube | Normalt ja, de sætter typisk cookies eller lignende |
Eksemplerne på det tekniske kommer fra den fælles vejledning fra Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen. Om Google Maps og Google Fonts står der mere længere nede.
Hvad banneret skal kunne
- Afvis på første lag. Datatilsynet skriver, at den besøgende i bannerets første lag skal kunne sige ja eller nej.
- Lige så let at sige nej. Afvis må ikke gemmes bag »Indstillinger« eller kræve flere klik end Accepter.
- Ingen nudging. Knapper i forskellige farver eller en Afvis-knap, der går i et med baggrunden, kan påvirke valget.
- Intet forhåndsafkrydset. Afkrydsede felter er ikke et samtykke.
- Ikke »ved fortsat brug«. At brugeren bliver på siden, er ikke et samtykke.
- Formål og afsender. Det skal stå, hvad cookies bruges til, og hvem der sætter dem.
- Ombestem dig når som helst. Der skal altid være en tydelig adgang, fx i footeren, til at trække samtykket tilbage.
- Intet før valget. Statistik og pixels må først indlæses, når brugeren har sagt ja.
Datatilsynet har givet alvorlig kritik for netop den slags, bl.a. til DMI, fordi det krævede ekstra klik at afvise, og til JP/Politiken, bl.a. for farvevalget på knapperne.
Hvad skal teksten i banneret og cookiepolitikken sige?
Samtykket gælder kun, hvis den besøgende har fået fyldestgørende information. Efter § 3, stk. 2, i cookiebekendtgørelsen er informationen det, når den som minimum:
- står »i et klart, præcist og letforståeligt sprog«,
- oplyser om »formål med lagringen af eller adgangen til oplysninger«,
- identificerer »enhver fysisk eller juridisk person, der foranstalter lagringen«, altså også tredjeparter som Google eller Meta,
- giver »en umiddelbart tilgængelig adgang« til at afslå eller tilbagekalde samtykket med en klar vejledning, og
- er »umiddelbart tilgængelig« og desuden »vedvarende tilgængelig« på siden »ved en direkte og tydeligt markeret adgang« (§ 3, stk. 2, nr. 5).
Det sidste punkt er grunden til, at de fleste sider har en cookiepolitik eller en cookieside, som man kan åbne fra footeren. Bekendtgørelsen bruger ikke ordet cookiepolitik, men kræver, at informationen altid kan nås.
EU-Domstolen har i Planet49-dommen (C-673/17, 1. oktober 2019) fastslået, at informationen også skal omfatte »cookiernes funktionsvarighed« og »om tredjemand har mulighed for at få adgang til disse cookies eller ej«. Dommen slår også fast, at et samtykke ikke er gyldigt afgivet, når cookies tillades med et forhåndsafkrydset felt, som brugeren skal fravælge.
At samtykket kan trækkes tilbage, står også i GDPR art. 7, stk. 3: »Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage som at give det.«
Google Analytics, pixels, YouTube og kort
Google Analytics og anden statistik med cookies kræver samtykke. Samtykket dækker cookiereglerne. Du skal også overholde GDPR, fx når data sendes til USA.
Meta Pixel og andre annoncepixels er omfattet af cookiebekendtgørelsen og kræver samtykke, før de må bruges.
YouTube-videoer og andre indlejrede videoafspillere sætter normalt cookies eller lignende, og vejledningen nævner dem blandt de plug-ins fra tredjeparter, man skal være opmærksom på. Den sædvanlige løsning er et billede med en afspilknap, der først henter videoen, når brugeren klikker.
Google Maps sender den besøgendes IP-adresse til Google og gemmer typisk data i browseren. Jeg har ikke fundet en dansk afgørelse om netop Maps. Det sikreste er et kortbillede med et link til Google Maps.
Google Fonts hentet fra Googles servere sender også IP-adressen til Google. En tysk domstol (LG München I, 2022) fandt det ulovligt uden samtykke. Dommen gælder ikke i Danmark, og der er ingen dansk praksis. Løsningen er nem: læg skrifttyperne på din egen server.
Sådan slipper du for banneret
Et banner er kun nødvendigt, hvis siden bruger noget, der kræver samtykke. En lille virksomhedsside kan ofte klare sig helt uden:
- Skrifttyper på din egen server.
- Kort som billede med link i stedet for et indlejret kort.
- Videoer, der først indlæses ved klik.
- Statistik, der hverken gemmer eller læser noget i browseren. Pas på: et script, der læser oplysninger om browseren eller enheden, fx skærmstørrelse og sprog, kan stadig være omfattet (fingerprinting). Og GDPR gælder, hvis den bruger IP-adresser.
Det giver også en hurtigere side, fordi der er færre scripts at hente.
Hvad sker der, hvis man ikke gør det?
Efter § 5 i cookiebekendtgørelsen straffes den, der overtræder § 3, med bøde. Bekendtgørelsen nævner ikke et beløb. I praksis starter Digitaliseringsstyrelsen med et høringsbrev og derefter et påbud om at rette op. Retter man ikke op, kan sagen ende med en politianmeldelse. I 2025 førte styrelsen tilsyn med 146 tjenester.
EU arbejder på at flytte dele af cookiereglerne ind i GDPR (Digital Omnibus, de foreslåede artikler 88a og 88b). Det er kun et forslag, som pr. oktober 2026 stadig behandles i Europa-Parlamentets udvalg. De nuværende regler gælder.
Spørgsmål
Skal min side have et cookiebanner?
Kun hvis den bruger cookies eller lignende, der ikke er teknisk nødvendige, fx statistik, annoncepixels eller indlejrede videoer og kort. Bruger den ingen af delene, er et banner ikke nødvendigt.
Er det nok at skrive »ved at bruge siden accepterer du cookies«?
Nej. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at du ikke kan bruge cookies på baggrund af, at brugerne fortsat bruger siden. Der skal være et aktivt ja.
Kræver anonym statistik samtykke?
Ja, hvis den bruger cookies eller gemmer noget i browseren. Danmark har ingen undtagelse for anonym statistik. Statistik, der intet gemmer eller læser i browseren, falder efter ordlyden uden for cookiebekendtgørelsen.
Hvem fører tilsyn?
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med cookiebekendtgørelsen. Datatilsynet fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger efter GDPR.
Skal jeg have en cookiepolitik?
Bekendtgørelsen kræver ikke ordet cookiepolitik, men at informationen om cookies er »vedvarende tilgængelig« på siden via en direkte og tydeligt markeret adgang (§ 3, stk. 2, nr. 5). Det opfylder man typisk med en cookieside, der er linket fra footeren.
Må cookies sættes, før den besøgende har klikket?
Kun de teknisk nødvendige. Statistik, annoncepixels og lignende må først bruges, når den besøgende har givet samtykke.
Er et forhåndsafkrydset felt nok?
Nej. EU-Domstolen fastslog i Planet49-dommen (C-673/17), at samtykket ikke er gyldigt afgivet, når cookies tillades med et forhåndsafkrydset felt, som brugeren skal fravælge.
Guiden er ikke juridisk rådgivning. Kilder: cookiebekendtgørelsen (BEK nr. 1148 af 09/12/2011), Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsens fælles vejledning Brug af cookies og lignende teknologier (maj 2025), Digitaliseringsstyrelsens guide om pixels, undersøgelse af 200 hjemmesider og tilsyn, EU-Domstolens Planet49-dom (C-673/17), GDPR art. 7, stk. 3, Datatilsynets Cookies og GDPR, DMI-afgørelsen og JP/Politiken-afgørelsen, LG München I, 3 O 17493/20 og Digital Omnibus. Tjekket 26. oktober 2026.