Hvad skal der stå på en virksomheds hjemmeside?

Det skal alle virksomhedssider have

E-handelslovens § 7 kræver, at en tjenesteyder oplyser:

• virksomhedens navn,
• den fysiske adresse, hvor virksomheden er etableret,
• e-mailadresse og andre oplysninger, så man kan kontakte virksomheden,
• CVR-nummer,
• eventuel godkendelsesordning og tilsynsmyndighed.

Loven gælder tjenester med "kommercielt sigte", der leveres online. Efter ordlyden kræver det ikke, at man sælger noget på siden, så efter min læsning gælder det også en almindelig præsentationsside. Oplysningerne skal være let og vedvarende tilgængelige. En footer på alle sider er den nemme løsning.

Udøver du et lovreguleret erhverv, fx som advokat, revisor, ejendomsmægler eller autoriseret elinstallatør, skal du desuden oplyse din titel, din brancheorganisation og hvor man finder de faglige regler.

CVR-nummer og selskabsform

Ud over e-handelsloven har selskabsretten sit eget krav. ApS og A/S skal efter selskabslovens § 2, stk. 4 angive navn, hjemsted og CVR-nummer på hjemmesiden, og overtrædelse kan straffes med bøde.

Enkeltmandsvirksomheder, I/S og K/S har samme krav i erhvervsvirksomhedslovens § 6, stk. 9. Her er der ikke knyttet en bøde til, men kravet gælder stadig.

Kontaktformular og privatliv

En kontaktformular indsamler personoplysninger. Efter GDPR artikel 13 skal du senest, når formularen sendes, fortælle:

• hvem der er dataansvarlig, og hvordan man kontakter dig,
• hvad oplysningerne bruges til, og på hvilket grundlag,
• hvem der eventuelt modtager dem, fx din mailudbyder,
• hvor længe du gemmer dem,
• at man har ret til indsigt, rettelse og sletning og kan klage til Datatilsynet.

Det klares normalt med en privatlivspolitik og et link til den lige ved formularen.

Bruger siden cookies til statistik eller annoncer, kræver det også samtykke. Det står i guiden om cookies og cookiebanner.

Sælger du til forbrugere

Indgår du aftaler med forbrugere via siden, gælder forbrugeraftaleloven. Inden aftalen skal kunden bl.a. kende:

• dit navn, din fysiske adresse, dit telefonnummer og din e-mail,
• den samlede pris inkl. moms og afgifter,
• om der er fortrydelsesret, og hvordan man bruger den, samt standardfortrydelsesformularen,
• levering, betaling og reglerne om mangler.

Fortrydelsesfristen er som udgangspunkt 14 dage. Mangler oplysningerne om fortrydelsesret, kan fristen blive forlænget med op til 12 måneder. Fra 27. september 2026 skal oplysningerne også dække fx holdbarhed, reparation og opdateringer, hvor det er relevant.

Priser til forbrugere skal efter markedsføringsloven oplyses klart og tydeligt, og salgsprisen skal være inkl. moms og alle afgifter.

Du skal også oplyse, hvilket klageorgan kunden kan gå til, med adresse og hjemmeside. For de fleste er det Nævnenes Hus.

Ny regel: Fortryd aftale-knappen

Siden 19. juni 2026 skal en virksomhed, der indgår fjernsalgsaftaler med forbrugere via en hjemmeside eller app, have en fortrydelsesfunktion. Den skal være mærket "Fortryd aftale" eller noget lige så tydeligt, have en fremtrædende plads og være tilgængelig hele fortrydelsesfristen.

Kunden skal kunne angive sine oplysninger, bekræfte med en knap og få en kvittering. Mange guides og skabeloner på nettet nævner ikke reglen endnu.

EU's klageplatform er lukket

Tidligere skulle webshops linke til EU's online klageplatform. Platformen er nedlagt, og EU-pligten faldt bort 20. juli 2025. Linket kan derfor fjernes.

Den danske forbrugerklagelov er ikke ryddet op endnu og nævner stadig linket, men den henviser til en platform, der ikke findes. Oplysningen om klageorganet skal du stadig have.